Holdoversigt
På klinikken har vi en række hold, som retter sig mod forskellige problemstillinger og diagnoser. Alle holdene er ledet af fysioterapeuter med uddannelse indenfor det specifikke område.
Bassin
Træning i varmtvandsbassin er gavnligt for mange lidelser. Har du eksempelvis følger af gigt, sclerose, blodprop/hjerneblødning eller behov for optræning efter operation kan bassintræning være noget for dig.
Fysioflow
Formålet med Fysioflow er at øge kroppens bevægelighed og aktivere dens ro- og hvilesystem, idet fasciesystemet har stor betydning ift. smerte, stress, immunreaktioner, muskelkraft og generel bevægelighed.
FysioPilates
I træningen fokuseres på vejrtrækningen under øvelserne, hvorved der gives de mest optimale arbejdsforhold for kernemuskulaturen (de stabiliserende muskler). Det oparbejder muskelstyrke omkring leddene, giver stabilitet og øget koordinationsevne. Derved opnås en bedre kropsholdning, smidighed, balance og øget kropsbevidsthed.
Sclerosehold
Sclerosepatienter kan øge og bibeholde deres funktionsniveau gennem målrettet træning. Rigtig doseret træning har en positiv effekt på en lang række parametre som eksempelvis udholdenhed(fatigue), smerte, balance og bevægelighed.
GLA:D Hofte & knæ
Et GLA:D forløb er uddannelse og træning til alle, der har artrose i hofter og/eller knæ. GLA:D er udviklet på Syddansk Universitet, er baseret på den nyeste viden og tilbydes af vores certificerede fysioterapeuter.
GLA:D Ryg
Forløbet for dig der har længerevarende eller tilbagevendende smerter i lænderyggen. Et koncept med fokus på patientuddannelse og træning, udviklet af forskere på Syddansk Universitet.
Barselshold
For igen at opnå balance i kroppen kan det være nødvendigt at træne både bækkenbund og mave- og rygmuskler, men også balder og ben. Vores fysioterapeuter vil træne og vejlede dig igennem et forløb med fokus på de vigtigste områder efter din graviditet.
Babymotorik/Babytummel
Her bliver der leget, tumlet og sunget for bredt at stimulere dit barns sanser og derigennem understøtte den motoriske udvikling.
Parkinson
Holdtræning målrettet de typiske problemstillinger i forbindelse med Parkinson eller Lewi Body demens. Der er fokus på balance, bevægelighed, muskelstyrke og gangfunktion.
Osteoporose/osteopeni
Uanset om du har haft brud på en eller flere knogler grundet knogleskørhed eller du er i risiko for at udvikle knogleskørhed spiller den rette træning en stor rolle i forebyggelse og behandling.
I tvivl om vi kan hjælpe dig?
Du er altid velkommen til at ringe, skrive eller henvende dig på klinikken hvis du har spørgsmål omkring hvad vi kan gøre for dig.