Osteoporosehold

 Holdet henvender sig til dig med osteoporose/osteopeni – også kendt som knogleskørhed. Her fokuseres på styrke, stabilitet og balance.

I praksis

Osteoporosehold hos Aarup Fysioterapi & Træningscenter.

Stærk, stabil og strakt er nøgleordene når man skal træne for at bedre sin funktion og forebygge brud samt smerter grundet knogleskørhed.

Derfor træner vi funktionel træning en gang om ugen i vores gymnastiksal med fokus på styrke, stabilitet og balance. Fysioterapeuten der leder holdet tager udgangspunkt i den enkelte deltagers funktionsniveau og tilpasser øvelserne derefter.

Torsdag kl. 12.30-13.30

Osteoporose/knogleskørhed

 

Ca. 200.000 danskere har konstateret knogleskørhed og omkring 500.000 lever med sygdommen uden af vide det. 

Det er en sygdom der rammer ca. hver 3. kvinde og hver 6. mand over 50 år. Knoglerne svækkes indefra og man risikerer at de brækker. Der er flere risikofaktorer der har betydning for udviklingen af knogleskørhed – tidlig overgangsalder, rygning, manglende motion, undervægt samt mangel på D-vitamin og kalk er nogle af dem.

Heldigvis kan man behandle knogleskørhed medicinsk og selv gøre en stor forskel ved at træne rigtigt.

I tvivl om vi kan hjælpe dig?

Du er altid velkommen til at ringe, skrive eller henvende dig på klinikken hvis du har spørgsmål omkring hvad vi kan gøre for dig.